vue

Torsdag den 18. maj 2017 var 160 erhvervsledere samlet på Sinatur Hotel Gl. Avernæs til Udvikling Assens’ årlige erhvervskonference.

Programmet satte fokus på erhvervsuddannelserne som vejen til vækst og værdiskabelse. De mange deltagere spændte vidt fra Vissenbjerg i nord til Haarby i syd – fra store veletablerede virksomheder som Montana, Strøjer og Offer Madsen til nystartede iværksættere som Hall Audio og Hofstra & Wagner.

Stine Bosse indledte eftermiddagen med en varm opsang til virksomhederne om at tage (flere) lærlinge – og om også at give plads til de unge, der ikke går den lige vej fra Folkeskolen, og som har brug for lidt ekstra støtte for at finde den rette uddannelse. ”Vi har alle et ansvar”, sagde hun. Det er til gavn for både samfundet som helhed og for virksomheden. For slet ikke at tale om det rent menneskelige aspekt for den enkelte.

Herefter fortalte Kristian og Carsten på en lille film om deres vej fra henholdsvis produktionsskole og ledighed til uddannelse og job på Borring Plast i Tommerup.

Se filmen her:


Bestyrelsesformand Finn Damkjær Pedersen fra BusinessHorsens gav inspiration til endnu stærkere og mere forpligtende samarbejde mellem det lokale erhvervsliv og kommunen i arbejdet for at skabe flere arbejdspladser og færre på offentlig forsørgelse.

Kristian Weise fra tænketanken Cevea gav viden og klare holdninger i forhold til udviklingen af vores samfund og vores virksomheder ved at bruge alle de ressourcer, vi har til rådighed. Deres mål er ”…et Danmark, der er bedre i morgen end i dag, hvor alle har lige muligheder for at deltage, udvikle sig og valgfrihed til at forme sin egen tilværelse. Samarbejde, fællesskab og respekt for hinandens ressourcer er det helt centrale, hvis vi skal kunne følge med.”

Direktør Lars Bregnehøj fra Syddansk Erhvervsskole delte sin vision om at uddanne Danmarks dygtigste, og Carsten Hogrefe supplerede med de lokale muligheder for en erhvervsuddannelse i Glamsbjerg: Her har vi både den merkantile erhvervsuddannelse og et specielt forløb med 1 uges skolepraktik og 2 ugers virksomhedspraktik på GF1 for elever til de 3 andre indgange. Forløbet er lavet, for at transporttid ikke skal være en hindring for en erhvervsuddannelse.

To lokale virksomheder gav deres bud på ”best practise” i forhold til at skabe attraktive muligheder og et højt fagligt niveau for deres lærlinge:

  • Allan Gustavsen fra Lindpro og
  • Ralf Astrup fra Cabinplant

Sidst på eftermiddagen løftede erhvervs- og turismechef Kristine Lyngbo sløret for Udvikling Assens’ nye ”mærkningsordning” for socialt ansvarlige virksomheder. Her præmieres virksomheder, der gør en indsats for at uddanne lærlinge og/eller for at skabe plads på arbejdsmarkedet for borgere med særlige behov. Den lokale CSR-ordning træder i kraft fra 2018 men allerede efter sommeren åbnes der for ansøgninger. Mere information følger…

Dagen sluttede med festmiddag og uddeling af prisen til Årets Virksomhed i Udvikling Assens – læs mere her

Billeder fra dagen

.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få information om arrangementer, støttemuligheder og meget andet.
Please wait