hp artikel

Torsdag den 2. september holdt vi vores store erhvervskonference med maser af faglige input og fest.

Det var på Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference – præcis som det plejer. Der var fyldt til sidste plads – præcis som der plejer at være. Og solen strålede – præcis som den plejer at gøre.

Og præcis som vi plejer uddelte vi her prisen til Årets virksomhed i Udvikling Assens, som i år gik til KiiltoClean A/S (det tidligere PLUM) – nærmere præsentation er nok ikke nødvendig.

KiiltoClean A/S har dybe historiske rødder i det vestfynske erhvervsliv og har løbende udviklet og omstillet sig til en topmoderne international virksomhed.  Virksomhedens ledelse formår at kombinere høj performance på økonomiske parametre med fokus på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel og er samtidigt blandt de forreste i arbejdet med den grønne omstilling.

KiiltoClean er en aktiv spiller i Udvikling Assens og stiller altid gerne op med viden og erfaring til gavn for kolleger i netværket.

Ud over æren modtog direktør Bo Eriksen og hans kolleger et kunstværk af vores lokale kunstner Dorthe Blom og 10.000 kr. som skal gives videre til et godt formål. KiiltoClean valgte at donere pengene til Røde Kors i Assens og valgte i øvrigt at fordoble beløbet, til 20000 kr.

Et stort tillykke på vegne af medarbejdere og bestyrelse i Udvikling Assens. Det er SÅ velfortjent, og vi er stolte af at have KiiltoClean A/S i vores medlemskreds. 

Find billeder fra konferencen og prisoverrækkelsen her

erhvervskonference2021

Kurser og arrangementer

6. oktober 2021:
En eftermiddag med Opfinderrådgivningen

15. oktober 2021:
Bliv dygtigere til Facebook - del 1

Se alle arrangementer her...

Find datoer og mere information om vores STARTUP-info og tema-workshops for iværksættere her:

Se iværksætter-kalenderen her