csr banner

Vores kurser og arrangementer er som udgangspunkt gratis men kun for medlemmer af Udvikling Assens. Vi tilbyder både små boost i hverdagen, gå-hjem-møder om faglige emner og forskellige former for værktøjskurser med meget konkret indhold. 

I november 2018 rev 21 deltagere fra 16 forskellige virksomheder en hel dag ud af kalenderen og tog på vores kursus i salg for ikke-sælgere for at lære at forstå deres kunder endnu bedre og træne og implementere professionelle salgsværktøjer. Mathias og Oliver fra Hofstra & Wagner deltager tit i Udvikling Assens’ arrangementer.

”Som lille og ret nystartet virksomhed betyder det alverden, at vi f.eks. kan få et helt dagskursus gratis som en del af vores medlemskab. Og ud over det rent faglige udbytte er det meget inspirerende at være sammen med folk fra andre typer virksomheder og brancher.”

Som lille og ret nystartet virksomhed betyder det alverden, at vi f.eks. kan få et helt dagskursus gratis

Tre af deltagerne kom fra virksomheden Scandi Supply A/S i Vissenbjerg, og de fik fyldt den faglige rygsæk godt op. ”Det gav god mening at sætte fokus på salg, selvom ingen af os er sælgere i dagligdagen. Men vi arbejder jo med kundekontakt og salgsopgaver, så det var rigtigt godt at få nogle konkrete redskaber med hjem.”

Læs om medlemskab her

Anbefaling

I efteråret 2018 fik vi lavet en undersøgelse af vores medlemmers tilfredshed. Generelt er vores medlemmer ”meget tilfredse” eller ”tilfredse” med vores service og ydelser.

Udvikling Assens høster 30 point i den såkaldte Net Promoter Score, som udtrykker medlemmernes samlede loyalitet over for organisationen. Dette er langt over landsgennemsnittet for sammenlignelige lokale erhvervsfremmeaktører.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få information om arrangementer, støttemuligheder og meget andet.

Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen, ved at følge linket "Afmeld" nederst i nyhedsbrevet


Find tidligere nyhedsbreve her
Please wait