case10 banner

MENTOR: Udvikling Assens hjalp Benjamin Hove fra Jern og Glas med at finde en mentor. I mentorskabet kan udfordringer diskuteres i uformelle og fortrolige rammer.

Sæt en erfaren erhvervsherre sammen med en nyere virksom-hedsejer, tilfør 100 procent kemi og smil, så har du opskriften på et godt mentorskab, der også har udviklet sig til et venskab.

Benjamin Hove er oprindeligt uddannet klejnsmed, og et projekt hjemme i garagen udviklede sig til etableringen af Jern og Glas. Virksomheden designer og producerer glaspartier, også kaldet for New Yorker-vægge, og den har nu otte ansatte.

- Når man får et par ansatte, så begynder det at presse på skuldrene, fortæller Benjamin Hove. - Men jeg var ikke klar til en bestyrelse, og derfor efterlyste jeg en mentor. En person med erfaring, som jeg kunne spille bolden op imod og få sparring af.

Gode spørgsmål giver svar

Udvikling Assens fandt den rette mentor i Bent Jensen, der er administrerende direktør hos Scandi Supply i Vissenbjerg. Bent Jensen har lang erfaring som iværksætter og virksomhedsejer. Han har solgt alt fra vinduer til lim og nu produkter til passiv brandsikring i byggeindustrien.

- Vi kan begge lide at skabe og udvikle ting, og vi er gode til at diskutere, fortæller Bent Jensen og fortsætter: - Jeg fortæller ikke, hvordan tingende skal være, men jeg udfordrer og provokerer Benjamin og stiller en masse spørgsmål, og så udvikler svarene nærmest sig selv.

De to erhvervsvenner mødes, når Benjamin Hove har behov for at vende forskellige ting. Det kan være helt lavpraktiske spørgsmål som fx køb versus leasing og mere komplekse problemstillinger som fastsættelse af kostpriser.

- Erfagrupper er godt, men det giver ikke det samme som den 1:1 sparring, jeg får af en mentor som Bent, slutter ejerleder Benjamin Hove.

 

Læs om medlemskab af Udvikling Assens her

 

Mangler du en mentor?
Udvikling Assens kan hjælpe dig med at finde et godt match.

hjaelp to maend