lvf banner

LærlingVestfyn er vores netværk for alle lærlinge i byggevirksomhederne i Assens Kommune. Vi har startet netværket sammen med en kreds af ”vores” håndværksvirksomheder. Lærlingene mødes et par gange om året på tværs af virksomheder og fag.

Det handler lidt om faglighed men mest om netværk, oplevelser, inspiration og - selvfølgelig - hygge og sjov med gode kolleger. Lærlingene skal lære hinanden at kende på tværs af virksomheder og fag. Vi synes, det er så vigtigt, at det (igen) bliver højt værdsat at tage en håndværksuddannelse. Lærlingene skal være stolte af deres fag. Rygtet skal sprede sig, at her på Vestfyn har vi gode håndværksvirksomheder, der gør meget for deres lærlinge. Her kan man tage en god uddannelse og bagefter få et godt job.

Netværket er ret unikt og har tiltrukket sig stor interesse også udefra

Første arrangement i netværket var fredag den 8. juni 2018, hvor 50 lærlinge var samlet på Strøjer Samlingen ved Assens. Og i november fulgte vi op med en tur til HCA Airport med besøg i kontroltårn og på brandstation samt foredrag om og demonstration af speed-droner.

Netværket er ret unikt og har tiltrukket sig stor interesse også udefra. Vi har fået meget fin presse på arrangementerne – både lokalt i Fyens Stiftstidende og med flotte artikler i to landsdækkende fagblade.

Det er i øvrigt de deltagende virksomheder selv, der betaler for arrangementerne. På lidt længere sigt er det tanken, at vi også inviterer lærlinge og elever med fra andre brancher. Men vi skal lige være sikre på, at vi har fundet den helt rigtige formel.

 

Læs om medlemskab af Udvikling Assens her

Fakta om Udvikling Assens

Vi driver 4 netværk inden for hhv. ledelse & udvikling, regnskab, HR og iværksætteri. Der er i alt 40 medlemmer. Vi forventer at starte mindst 2 nye netværk i 2019.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få information om arrangementer, støttemuligheder og meget andet.

Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen, ved at følge linket "Afmeld" nederst i nyhedsbrevet


Find tidligere nyhedsbreve her
Please wait