Udvikling Assens og bæredygtighed

Hvordan bliver du bedre for verden?

Det spørgsmål har vi stillet os selv mange gange i den senere tid.

Bæredygtighed handler om meget andet end CO2-besparelser. Både social og økonomisk bæredygtighed er en del af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

venndiagram2

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. Verdensmålene viser os, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling og vækst er tæt forbundne, og at det kræver en integreret og fælles indsats af os alle sammen at opnå holdbare udviklingsresultater. Læs mere om FN’s Verdensmål her

Det kan lyde stort og svært at få hold på i hverdagen, men ingen er for små til at gøre en forskel, og vi kan alle gøre noget.

Mange af vores medlemsvirksomheder har allerede fokus på bæredygtighed. De sætter vi spot på i vores nyhedsbrev, hvor vi hver gang udnævner Månedens bæredygtige virksomhed. Se listen her.

Læs også om vores sociale bæredygtigheds-mærke her. Mærket gives til virksomheder, der går længere for det sociale ansvar, end den er pålagt ved lov. Det er vores anerkendelse af de virksomheder, der tager et ekstra samfundsansvar ved at gøre særligt meget for at passe på nuværende og kommende medarbejdere.

Initiativer i Udvikling Assens’ sekretariat

Vi klimakompenserer for vores kørsel

I Udvikling Assens tager vi ud på ca. 400 virksomhedsbesøg om året, og det bliver jo til nogle kilometer på de vestfynske landeveje. I 2020 kørte vi i alt 23.855 km.
Vi har brugt beregneren her, som viser, at vi kan klimakompensere for CO2 udledningen fra vores kørsel ved at plante 217 træer. Og det har vi så gjort!
Vi har købt træerne i Lundager Folkeskov lige nord for Assens, som plantes i løbet af 2021. Læs mere om projektet her.

Indkøbspolitik med fokus på bæredygtighed

Vi køber egentligt ikke så meget i sekretariatet, og så dog alligevel…

Når vi køber kontorartikler, papir og tryksager, personaletøj med mere, vælger vi altid et miljømærket produkt eller et produkt, der lever op til tilsvarende krav, hvis det er muligt inden for en fornuftig økonomisk ramme.
I forhold til eksterne leverandører og samarbejdspartnere f.eks. i forbindelse med arrangementer ude af huset, italesætter vi vores fokus og vælger bæredygtighed, når det er muligt.

FNs Verdensmål – vi motiverer vores medlemsvirksomheder

Vi ønsker at motivere vores medlemsvirksomheder og øvrige samarbejdspartnere til at agere bæredygtigt og til at understøtte deres arbejde med FNs Verdensmål mod holdbare udviklingsresultater og vækst.

Vi har i den forbindelse særlig men ikke udelukkende fokus på Verdensmål nr. 12, 9 og 4.

Vi arbejder løbende med at konkretisere dette i vores arbejde i og med virksomhedernes udvikling.

 

12.vm

12. ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION
12.6 Motivér virksomheder til at agere bæredygtigt.

9.3.vm9.4.vm

9. INFRASTRUKTUR
9.3 Adgang til finansiering og støtteordninger.
9.4 Effektiv udnyttelse af ressourcer og øget brug af miljøvenlig teknologi og processer.

4.3.vm

4. KVALITETSUDDANNELSE
4.3 Adgang til erhvervsuddannelser.

 

 

Kurser og arrangementer

6. oktober 2021:
En eftermiddag med Opfinderrådgivningen

15. oktober 2021:
Bliv dygtigere til Facebook - del 1

Se alle arrangementer her...

Find datoer og mere information om vores STARTUP-info og tema-workshops for iværksættere her:

Se iværksætter-kalenderen her