Erholm

Vi har mange forskellige virksomheder i Udvikling Assens, men det er de færreste, der kan føre deres historie tilbage til 1500-tallet. Det kan Erholm med sine smukke rødstensbygninger og fantastiske slotspark lige uden for Aarup.

Erholm er i dag et familie-aktieselskab med landbrug og skovdrift og – ikke mindst – et spændende fødevaremarked hver lørdag. Der er arrangementer året rundt, og det seneste er, at vi inviteres med, når slotsparken en aften i maj omdannes til et magisk, pulserende og dragende lysunivers. Jeg glæder mig…

Vi er glade for, at familien Cederfeld på denne måde inviterer os med ind i den levende historie og kvitterer med at udnævne Erholm til månedens virksomhed i Udvikling Assens.

Læs mere om aktiviteterne på Erholm på www.erholm.dk