plum banner3

Levende og attraktive bymiljøer med gode butikker har stor betydning i vores lokalsamfund. I Udvikling Assens snakker vi tit om, hvor vigtigt det er at handle lokalt, for hvis vi ikke bruger vores lokale butikker, så er de der ikke på længere sigt. 

Men hvad kan vi som virksomheder egentligt gøre for at støtte op om vores lokale butikker? Der er selvfølgelig mange muligheder, men her er en idé:
Hos Kiilto i Assens (det tidligere PLUM) får de ansatte selvfølgelig julegaver. Og virksomheden har udviklet en ordning, hvor de ansatte ønsker en gave fra en af de lokale butikker, som ovenikøbet har valgt at give en fin rabat til ordningen. Som en hyggelig tradition trækker alle medarbejdere en ønskeseddel fra en kollega og har til ansvar at købe og overrække gaven ved det årlige julearrangement. Ønskesedlen fungerer som rekvisition, og fakturaen sendes direkte fra butikken til Kiilto.

Vi kvitterer for den gode idé, som hermed er givet videre, og udnævner Kiilto til Månedens virksomhed i oktober 2020.