Vejret lod jo noget tilbage at ønske i juli i år, men ikke desto mindre har vi haft den bedste turistsæson på Vestfyn i mange år. Overnatningstallene taler deres tydelige sprog - en generel stigning fra januar til juli på 8 % i Assens Kommune sammenlignet med 2015. Gennemsnittet for hele Fyn er på 2,2 %
Især vores hoteller (med over 40 senge) har oplevet stigning. Hele 21 % fremgang i antal overnatninger i juli 2016, hvilket er langt det højeste på hele Fyn.


I andre brancher er en omsætningsfremgang på 21 % måske ikke helt usædvanligt, men det ser vi altså ikke hver dag i turistbranchen, Og på den baggrund er det helt naturligt, at vi kvitterer for det flotte arbejde og udnævner vores medlemsvirksomheder Hotel Vissenbjerg Storkro, Gl. Brydegaard og SINATUR Hotel Gl. Avernæs til Månedens Virksomheder i oktober 2016.