Iværksættere skal tænke nyt – det siger sig selv. Men ind i mellem falder man alligevel over en nystartet virksomhed, der i særlig grad fanger formår at udfordre ’plejer’. 

Erno og Allan fra Huset Knægt vil være de fynske virksomheders leverandør af eksklusive gavepakker til receptioner, jubilæer og lignende. Den første generation består af mundblæste drikkeglas eller kander kombineret med vin, rom eller mineralvand – placeret på et serveringsbræt af akacietræ. De knokler for at få virksomheden løbet i gang, og det fortjener de opbakning til, for det er rigtigt godt tænkt. Vi kårer Huset Knægt til Månedens virksomhed i juni 2017.

Tag et kig på deres hjemmeside her - der er mange rigtigt fine ting.