mvpokal

Hver måned præsenterer vi Månedens virksomhed, hvor vi sætter spot på en af vores mange spændende medlemsvirksomheder, som bidrager til erhvervs- og/eller turismeudviklingen på Vestfyn.

Der er ikke specielle rammer eller krav, men hvis du eller en kollegavirksomhed har et nyt produkt, et særligt arrangement, nye lokaler eller noget helt fjerde, vil vi meget gerne fortælle om det. Vi ved meget men ikke alt - så giv os et ring på telefon 2490 8720 eller send en mail på kly@udviklingassens.dk, hvis du gerne vil indstille en virksomhed, eller hvis vi skal rette blikket mod din virksomhed.

Du kan også indstille en virksomhed online her

Udvikling Assens har tidligere kåret følgende virksomheder som Månedens Virksomhed:


Denne gang er det ikke nok med én. For når to medlemsvirksomheder går sammen om nyudvikling, så bliver det ikke meget bedre i vores optik.
Hall Audio i Brylle og Strøjers Møbelfabrik i Glamsbjerg snakkede sig frem til denne fantastiske løsning, da Hall Audio ønskede et high end-supplement til deres produktsortiment af trådløse forstærkere. 

Hall Simplifier S aptX er et håndlavet kvalitetsprodukt, der begynder sin rejse på Strøjers Møbelfabrik, hvor Kim Ellegaard tørrer træet, skærer det til, sliber det, samler det og til sidst behandler træet, så det bliver modstandsdygtigt over for fugt og ridser. Rejsen fortsætter i en kælder i Brylle, hvor Marie-Louise og Ulrik samler, tester og pakker det færdige produkt.
Læs mere om Hall Audio her og Strøjers Møbelfabrik her

Logo boe thermBOE-THERM i Assens er Månedens virksomhed i august 2016.
Virksomheden har siden 1961 udviklet og produceret højkvalitets temperaturstyringer fra 10°C til 350°C til en lang række industrielle formål.

BOE-THERM har en klar profil i forhold til deres sociale ansvar og har bl.a. taget initiativ til et projekt, hvor de sammen med andre virksomheder hjælper unge mennesker, der endnu ikke har fundet deres ståsted på arbejdsmarkedet. BOE-THERM har været gode til at viderebringe budskabet om dette vigtige arbejde både i lokale medier og uden for kommunen.

BOE-THERM har været medlem af Udvikling Assens siden 1. januar 2016. Læs mere om Boe-Therm her

DiplomTorsdag den 19. maj 2016 kårede Udvikling Assens Årets Virksomhed – i år inden for socialt ansvar.

Prisen gik til Løgismosestrand Camping med følgende begrundelse:
Løgismosestrand Camping driver forretning med hjerte og med hjerne. Alle medarbejdere bliver mødt med rummelighed, fleksibilitet og menneskelige forståelse. Virksomheden tager et stort socialt og samfundsmæssigt ansvar og investerer mange tidsmæssige ressourcer i at løfte mennesker, der har brug for det.

Læs mere her