10. december 2025

Glædelig jul fra Udvikling Assens 🎄

🎄 Kære medlemmer af Udvikling Assens og andre gode samarbejdspartnere

✨ Så nåede vi igen til årets sidste måned, og først og fremmest tak for 2025.

Tusind tak for det gode samarbejde – til vores medlemsvirksomheder, til politikere og medarbejdere i Assens Kommune, til vores kolleger i de andre fynske kommuner, til private rådgivere i virksomheder og organisationer og til vores kolleger i Erhvervshus Fyn og Destination Fyn.
Vi er gode til at dele viden og til at hjælpe hinanden med at bringe de fynske virksomheder endnu længere frem i bussen 😊

Et særligt højdepunkt i år var – som altid – vores erhvervskonference på Gl. Avernæs i september, hvor vi endnu en gang samlede virksomheder fra hele kommunen til en dag og aften med viden, inspiration og netværk. Tak for jeres store opbakning. Vi glæder os allerede til at gentage succesen i 2026. I kan som altid holde øje med vores kalender på www.udviklingassens.dk/events, hvor vi løfter sløret for programmet og åbner for tilmelding i løbet af foråret.

Vi vil i den forbindelse også gerne endnu en gang sende et stort tillykke til CityCamp Assens Strand, som vi i år kårede til Årets Virksomhed i Udvikling Assens. Også et stort tillykke til de 57 medlemsvirksomheder, der i januar fik vores Social Ansvarlig-mærke. Tak for jeres samfundsansvar og jeres dedikation til de medarbejdere, der ikke kan ansættes på helt ordinære vilkår.

Som mange andre arbejder vi i denne tid med vores strategi for det kommende år og med planerne for konkrete indsatser til gavn for vores medlemsvirksomheder.

🚀 Også i 2026 kommer vi til at byde på gode muligheder for læring, vækst og samarbejde. Vi holder fuld damp på samarbejde, vidensdeling og faglig udvikling i vores 14 netværksgrupper og tilbyder selvfølgelig også næste år gratis kurser, workshops og foredrag med viden og inspiration til vores medlemsvirksomheder.

  • Som noget nyt har vi lanceret en række fakta-ark, hvor I hurtigt og lettilgængeligt kan få overblik over aktuelle regler, krav og temaer, som mange virksomheder står overfor i hverdagen. Find dem her: www.udviklingassens.dk/virksomhed/raadgivning-og-sparring/
  • I 2026 tilbyder vi også en række udviklingsprojekter, som vi kalder “Styrk din virksomhed”. Her giver vi ekstra rådgivning og særlige kompetencer i forhold til det, der normalt er indeholdt i medlemskabet.
    Vi fortsætter både med Fremtidens Fynske Bymidter for vores detailhandel i Assens by og med vores målrettede og praksisnære forløb med fokus på digital markedsføring. Og så søsætter vi i samarbejde med Assens Kommune et nyt projekt for virksomheder og landbrug, som er interesserede i at komme et skridt videre i forhold til at reducere klimaaftrykket, styrke forretningen og inspirere andre. I den forbindelse skal vi i øvrigt lige om lidt sige velkommen til en ny kollega – mere om det efter nytår 😊 Læs om alle vores projekter her
  • Hold øje med kalenderen på www.udviklingassens.dk/events – der er allerede meget at komme efter, og vi opdaterer løbende med flere arrangementer.


Særligt til vores 375 medlemsvirksomheder:
💡 Vi glæder os til at se jer i netværkene, til vores arrangementer og når vi kommer på medlemsbesøg hos jer med 1:1 rådgivning og sparring inden for alt mellem himmel og jord. Vi plejer at sige, at vi er virksomhedernes praktiserende læge – vi ved lidt om det hele og kan tale med i øjenhøjde. Også i 2026 bruger vi den tilgang, for vi skal bringe jer et skridt videre. Hver gang!

Vores styrke er vores stærke lokalkendskab. I er gode til at kontakte os med store og små udfordringer – fra helt konkrete spørgsmål til input til strategiske overvejelser. Vi har været på mange virksomhedsbesøg i løbet af året – faktisk mere end 300 – for vi sætter en stor ære i at følge jer og jeres virksomheder tæt. Det skaber nære relationer og fortrolighed og gør det muligt at formidle viden og skabe netværk på tværs til gavn for alle.

📅 Udvikling Assens holder lukket mellem jul og nytår. Skulle der opstå noget presserende, kan I altid fange os på post@udviklingassens.dk eller telefon 30 12 85 61. Vi er tilbage i det nye år, og vi glæder os til et 2026 fuld af nye muligheder og fortsat samarbejde.

Vi ses forhåbentligt allerede til vores nytårskur fredag den 9. januar kl. 15.00 – se vedhæftede invitation og huske tilmelding på vores hjemmeside her www.udviklingassens.dk/events/

🌟 Glædelig jul og godt nytår til jer alle!

Tak for året, der er gået – og tak for jeres opbakning, engagement og samarbejde fra
Katrine, Martin, Rikke, Marlene og Kristine

 

Bliv medlem

Vælg hvor mange ansatte der er i din virksomhed:
Branche (Sæt gerne flere krydser):

Bliv medlem af Udvikling Assens og få et stærkt lokalt virksomhedsnetværk.