Hvordan leder man på tværs af generationer i en tid, hvor både forventninger, værdier og arbejdsformer er i opbrud?
På vores erhvervskonference torsdag den 4. september 2025 satte vi fokus på generationsledelse. Hvordan forskellige generationer tænker, arbejder og motiveres… Vi stillede skarpt på, hvordan man skaber trivsel, fastholdelse og fælles retning i en virksomhed – på tværs af Baby Boomere, Generation X, Y og Z.
Tre spændende oplæg gav de 135 deltagere nye perspektiver, konkrete værktøjer og inspiration til at navigere i et arbejdsmarked præget af forandring og forskellighed:
- Torben Wiese gav et overblik over de 5 forskellige generationer, der er på arbejdsmarkedet i dag. De har hver deres eget særpræg men har også en masse tilfælles.
- Ole Holdgaard er ekspert i Generation Z – dem, der er født mellem 1995 og 2012, og som vi ser træde ind på arbejdsmarkedet netop i disse år.
- Og så sluttede vi eftermiddagen med et foredrag af Christian Nyvang Qvick, som mener, at generationsledelse i al for høj grad tager udgangspunkt i fordomme, og at vi i stedet skal lede det enkelte menneske.
Vi sluttede dagen med at overrække prisen som Årets virksomhed i Udvikling Assens 2025 til CityCamp Assens Strand.
Klik her og find masser af gode billeder fra årets erhvervskonference.
Sæt X i kalenderen: Udvikling Assens’ næste erhvervskonference bliver torsdag den 3. september 2026.