5. januar 2024

FULDT HUS VED ÅRETS NYTÅRSKUR

Fredag den 5. januar var der fuldt hus i Arena Assens. 250 repræsentanter fra de vestfynske virksomheder havde lagt vejen forbi Udvikling Assens’ og Assens Kommunes nytårskur.

Borgmester Søren Steen Andersen holdt nytårstale. Folketingsmedlem Thomas Skriver Jensen, som er uddannet industritekniker – blandt andet på Broen i Assens – og erhvervsuddannelsesordfører, gav sit syn på mulige løsninger for de unge, som ikke kommer i gang med job eller uddannelse efter Folkeskolen, og som har brug for hjælp/støtte. Vi får hans input til, hvad virksomhederne kan gøre, og hvordan vi kan udfolde kommunens rolle.

Og direktør Kristine Lawaetz Lyngbo uddelte Udvikling Assens’ Social Ansvarlig-mærke til 62 virksomheder, som gør en særlig og målbar indsats for social ansvarlighed. Det handler f.eks. om at gøre plads til medarbejdere, der af den ene eller den anden grund ikke kan ansættes på helt ordinære vilkår.

Bliv medlem

Vælg hvor mange ansatte der er i din virksomhed:
Branche (Sæt gerne flere krydser):

Bliv medlem af Udvikling Assens og få et stærkt lokalt virksomhedsnetværk.